Indbydelse til European Finance Associations (EFA) konference
Den årlige EFA konference er den mest anerkendte finansielle forskningskonference uden for Nordamerika. Konferencen tiltrækker hvert år 500-600 deltagere fra hele verden. Blandt 1476 indsendte papers er 216 udvalgt til præsentation på konferencen, og udvælgelsen af papers har været baseret på anonyme reviews og ”ratings” fra et stort internationalt panel af 390 anerkendte forskere inden for finansiel økonomi. De optagne papers på konferencen er normalt af meget høj kvalitet, hvilket den høje rejection rate på 85% også vidner om.
Programmet med accepterede papers er tilgængeligt på EFA 2012 konferencens hjemmeside
www.efa2012.org under punktet ”Academic Program”. Der er tale om et bredt spektrum af finansiel økonomiske emner, men der er i dette års program to ”speciel tracks” om finansiel stabilitet og centralbankers virke (i samarbejde med ECB) samt om betydningen af finansielle friktioner (i samarbejde med Grundforskningscenteret FRIC ved Institut for Finansiering, CBS).
Registrering til konferencen sker på undersiden:
Alle deltagere i konferencen skal være 2012 medlemmer af EFA. Det relevante medlemskab kan opnås i registreringsprocessen. Det er dog aftalt med Institut for Finansiering, CBS, at alle DDFs medlemmer kan registrere sig, som om de allerede har EFA 2012 medlemskab og således undgå EFA 2012 medlemsgebyret på EUR 60. Man skal i så fald være forberedt på at skulle verificere DDF medlemskab med angivelse af DDF medlemsnummer ved eventuelt efterfølgende e-mail forespørgsel.
Med venlig hilsen
The EFA 2012 Program Committee
David Lando
Kristian Miltersen
Carsten Sørensen (Chair)